Post 2

Lindetræet

Fakta

Lindetræet har vokset i Danmark i mange tusinde år. Træet har hjerteformede blade. Linden blomstrer i juli måned, før den sætter frugt. Blomsterne dufter fantastisk. Duften tiltrækker insekter, der kommer for at suge nektar. Mens insekterne sidder og suger, får de blomsterstøv på maven. Og når de flyver videre bringer de blomsterstøvet med sig til den næste blomst, der på den måde bliver bestøvet. Og sådan fortsætter insektet fra blomst til blomst.

  • Prøv selv at dufte til blomsterne - eller lave te af dem. Frugterne er små runde nødder. De sidder tre-fire stykker sammen, og bliver spredt ved vindens hjælp.
  • Prøv at se om du kan finde Lindetræets blade og frugter. Kaster du frugter og forblad op i luften, vil du se hvordan de snurrer afsted på vinden. Inde i hver nød ligger 1-2 frø. De ser sådan her ud:

 

Billede: Den store danske.dk

 

Historien

I den nordiske mytologi var lindetræet knyttet til kærligheden på grund af de hjerteformede blade, og fordi det kunne have en hjerteformet krone. Derfor blev Lindetræet også kaldt Frejas træ. Hvem var Freja i den Nordiske mytologi?

Man kan også lave lindebast reb af den inderste bark. Det kan du fx prøve i Vikingelandsbyen i Albertslund.

Svar: Freja er kærlighedens gudinde i den nordiske mytologi

Rød-Eg

Måske kan du også finde en Rød- Eg i nærheden?

Fakta

Rød-Eg er et stort, løvfældende træ. Træet bliver ca. 80 år gammel og vokser normalt ikke i Danmark, men i Amerika. Barken er først olivengrøn med gråligt vokslag. Senere bliver den lysebrun, og til sidst er den grå med smalle furer. Knopperne er spredte, rødbrune og æggeformede, tæt samlede mod endeknoppen. Træet kendes på de store lange blade med lang stilk og spidse lapper. Oversiden er mørkegrøn og skinnende, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er rød på unge træer (Rød-Eg). Senere bliver bladene blot brune. Rød-Egens Agern sidder i en flad skål. De ser sådan her ud:

 

 
 Kan du finde blade og Agern fra Rød-Eg i skovbunden?