Post 3

Bævreaspen

Fakta

Du kan ofte høre, hvis du nærmer dig en bævreasp. Dens blade rasler nemlig ved det mindste vindpust. Bævreasp sår sig selv let, fordi dens millioner af frø spredes langt omkring af vinden. Den blomstrer i marts/april (små rakler). Træet kan vokse overalt i skoven, i krat og på heden. Hvis træet skal blive stort, skal det vokse på næringsrig, kalkrig jordbund med masser af vand og lys. Bævreasp kræver meget lys. Hvis den først er kommet op i trækronen kan det fint konkurrere med andre træer. Aspetræet kan fx bruges til brænde, spånplader, papir og små ting som spånkurve.

 

Historie i Danmark

Da isen trak sig tilbage efter sidste istid for 11.000 år siden, var bævreaspen et af de første træer som indvandrede. Det har været her lige siden.

Tordenskjold og tændstikkerne

Udenpå vores tændstikæsker sidder Tordenskjold. Men hvorfor gør han egentlig det? I Danmark har vi altid lavet tændstikker, og det har de også gjort i Sverige. I 1880érne gik det dårligt med at sælge de danske tændstikker. Svenskernes salg gik meget bedre. Derfor spurgte danskerne sig selv "Hvem er altid i stand til at slå svenskerne?". Svaret var "Tordenskjold!". Derfor satte man Tordenskjold udenpå tændstikæskerne - og så gik det meget bedre med at sælge tændstikker.

Hvor mange tændstikker kan man lave ud af et Aspetræ?

 

Svar: Ud af et helt Aspetræ kan man lave 375.000 tændstikker.